Familieskovtur ad naturskønne stier

 

 

Familieskovtur ad naturskønne stier til Rådvad, Mølleåen og Dyrehaven

 

Hjortekær Grundejerforening inviterer til skovtur for medlemmer, deres børn og børnebørn.

 

Vi mødes søndag den 29. maj kl. 10.30 ved Hjortekærlågen.

 

Vores turguide bliver lokalhistoriker Henrik Mortensen, som vil fortælle om alle de forskellige spændende ting vi ser undervejs.

 

Vi går i samlet flok ad Skolestien mod Rådvad. Undervejs kigger vi nærmere på området med egehjorte. Vi går gennem Rådvad og videre mod Mathildebroen og Ellesumpen - et for mange ukendt område. Her vil vi gøre ophold på broen. Dette område er noget helt unikt med dets fauna og insektliv. Man kan let forestille sig elverpiger og trolde på dette magiske sted. Det var her vores verdensberømte sølvsmed Georg Jensen fik sin inspiration gennem hans barndoms tætte kontakt med naturen. Herefter går vi tilbage til  Ellehuset/Rådvad Naturskole, hvor vi gør ophold en times tid og spiser vores medbragte mad. I samlet trop går vi mod Rådvad skole og videre tilbage mod Hjortekær ad Hegnsvej. Undervejs ser vi nærmere på en Helleriste og nyder udsigtspunktet ud over Eremitagesletten og slottet – og måske nogle hjorte. Vi forventer at være tilbage ved Hjortekærlågen ca. kl. 13.30.

Lidt praktiske ting:

I Ellehuset/Rådvad Naturskole er der mulighed for at komme på toilettet. I dårligt vejr kan vi sidde indenfor og spise. Alle steder kan der køres med klapvogn/ barnevogn. Turen vil også blive gennemført hvis det regner.

Husk madpakke og drikke, godt fodtøj, evt. regntøj og paraply og godt humør.

 

Vi glæder os til at se jer til denne skønne udflugt.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Hjortekær Grundejerforening

 

 

 

Write a comment

Comments: 0

 

Ikke medlem endnu? 

Bliv medlem nu og få adgang til alt.

Kodeordsbeskyttede områder på hjemmesiden, nyhedsmails og email-service er forbeholdt medlemmer.

 

Husk at meddele foreningen ændret e-mailadresse og ejerskifte: Klik her

 

 

 Vedrørende beskæring af træer og buske. Beskæring er grundejerens ansvar. Se Lyngby/Taarbæk Kommunes hjemmeside: Bo og Byg. Beskæring af beplantning langs veje og stier

 

 

Fejlmelding af gadebelysning

tlf. 70255002, eller:

Klik her

 

 

Døgnvagt: Vandforsyningen:

Ring tlf. 72 28 33 60

Klik her for Lyngby Forsyning

 

 

Læs om vore nyhedsmails og  mailservice her.